Sankthans
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
Selv om gøglererhvervet ofte er flygtigt, er der dog flere dynastier, der har været på Bakken i generationer.
Brødrene Stefansen startede som omrejsende gøglere i 1898 og kom til Bakken i 1913. De kom med den nye tid og indførte bl.a. radiobiler. I 1936 købte de ”Bakkens Hvile”, som blev moderniseret, og som siden har været i familiens eje.
At være Bakkegøgler var en sæsonbeskæftigelse. Mange af de ansatte arbejdede om vinteren på B&W, heriblandt de på sav og violin musicerende brødre Mondelin. Den ene, Kyrild, opnåede national berømmelse, da han reddede en kollega på skibsværftet fra at styrte ned fra et stillads ved at gribe ham.
Det blev fejret i tre dage på Bakken, hvor næsten hele forlystelsesparken var lukket for at fejre helten.
Selv blandt gøglere var der en rangordning. De flygtige døgnfluer og de mere standhaftige. I 1972 fabulerede Anders Bodelsen over forskellen mellem de flygtige og de professionelle:
”På den anden side har vi så fagfolkene: Tribini, silhuetklipperen, Pølsekroens tjenere med tyve glas fadøl i en favn. Og pigerne i ”Bakkens Hvile”. Hvert år har man glemt, hvor livskraftige de er, hvor originale og ufordærvede. Fagmand er også den lille mand, som gætter folks vægt, føler lidt på dem (under stor munterhed), træder et par skridt tilbage, skubber hatten om i nakken og kommer med sit bud.
Er han inden for 5 kilos nøjagtighed til en af siderne, får han sine penge, ellers er vejningen gjort gratis.
Det er en fagmand, men hvor er han for resten henne nu?”.
Rekommandøren over dem alle, hvis navn stadig lever i ældre Bakkegæsters erindring.
De trak folk til huse med deres tungefærdighed. Den store og festlige Alexandra Selmar – ”kan disse øjne løgne?” – var den eneste kvindelige af slagsen. Gøglerdronningen, der livet igennem kunne klare sig uden mikrofon. Hun skulle nok overdøve alt og alle.
I 1935 startede markedsgøgleren Christian Nielsen på Bakken i ”Varieté Alkazar”. Det blev starten på en eventyrlig, Bakkekarriere under kunstnernavnet Professor Tribini. Rekommandøren over dem alle, hvis navn stadig lever i ældre Bakkegæsters erindring.
Hans rekommandørremser var legendariske:
”Hold Dem ikke tilbage, mine damer og herrer, mine herskaber, grevskaber, djævelskaber og klædeskaber."
"Har De fiskelim i lommerne? Nej sådan, det tænkte jeg nok, denne vej mine herskaber, baroner og baronesser, sprællemænd og skraldemænd, landmænd, nissemænd, bussemænd og gentlemænd, denne vej."
"Hold Dem ikke tilbage, op ad trappen, ind ad klappen, her er plads til alle, og det er nu vi begynder, nu!"
"Det er min opgave at skaffe det højt ærede publikum sensationer. De husker måske fra i fjor ”damen, der blev skelet”? I år er det damen uden underkrop, damen fra Cabaret de la Mort i Pariiiiis, og jeg kan love Dem, De får smæk for skillingen!"
"Hvis De får en god oplevelse, så fortæl det til andre. Hvis de får en dårlig oplevelse, så fortæl det til mig. Jeg løber ikke med sladder. Fuld tilfredshed, eller pengene er spildt”.
Fra 1948 fik professoren sin egen stadebevilling på ”Bazargangen ” til varietéen ”Gøglervognen”, som året efter skiftede navn til ”New Scala”, der afløste Brdr. Stefansens ”Scala Varieté”.
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
Legenden om Kirsten Piil fortæller, at en ung pige i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København.
Det er Frederik 5., der i 1746 officielt åbner haven og i 1756 giver helt fri adgang til den kongelige Dyrehave.
Bag Kirsten Piils Kilde slog beværtere og gøglere deres telte op, så gæsterne kunne beskænkes og underholdes.
Med grønt løv i hatten drog selskaberne syngende ind gennem De Røde Porte, slog sig ned og pakkede madkurve ud.
Italienske pantomimer bliver ophavet til Bakkens Pjerrot, Mester Jakel Teateret og siden Pantomime Teateret i Tivoli.
Danmarks første dampskib, kaldt ”Plaske-Marlene”, bliver sat i rute mellem København og Bellevue.
I 1840 fik Dyrehavsbakken officiel mulighed for, at teltholderne kunne bygge mere permanente boder.
Syngepigerne gav anledning til megen småborgerlig forargelse. Allerede i 1875 gav politimesteren et reglement for sangerindetelte.
Forholdene på datidens Dyrehavsbakken har været utroligt primitive.
Dyrehavsbakken havde efterhånden udviklet sig til en permanent by af sammenflikkede fjælleboder.
Professor Tribini - Rekommandøren over dem alle, hvis navn stadig lever i ældre Bakkegæsters erindring.
Europas største trærutsjebane, Cirkusrevyens store succes og nyt liv Bakkens Hvile
Bakkesangerinden Cleo og en ung sangerinde ved navn Grethe Sønck kommer til Bakken.