Bakken søger skuespillere til Rædselsdybet

Skuespiller til Rædselsdybet

Har du et skræmmende monster i maven?

Er du en uforfærdet sjæl, der elsker at sende kuldegysninger ned ad ryggen på folk? Drømmer du om at vække uhygge til live og være en del af et unikt horrorområde? Så er dette job noget for dig!

Vi søger en gruppe engagerede skuespillere til at indtage rollerne som skræmmende skabninger i Rædselsdybet på Bakken.

Dette mareridtsunivers tager liv i efterårsferien d. 12.-20. oktober. Det er din chance for at være med til at sprede skræk og rædsel i verdens ældste forlystelsespark.

Uhyggen genopstår i Efterårsferien

Rædselsdybet er Bakkens horror-område bestående af ikke kun én, men to skrækindjagende ruter. Hver dag i efterårsferien forvandles området under Vandrutschebanen til et intensivt skræklandskab. Her venter labyrintiske gange, tæt tåge, og lydeffekter bag hvert hjørne.

Men hjertet af Rædselsdybet er de uhyggelige skabninger, der lurer på og skræmmer de modige gæster. Deres eneste mission er at sende skrig og frygt igennem rækkerne af besøgende. Og nu har du en mulighed for at blive en del af det hele!

Er du den rette skuespiller?

Vi mangler at dække flere roller ind til dette års Rædselsdybet i efterårsferien .. blandt andet nogle helt nye karakterer!

Vi forventer at du:

  • Er minimum 18 år
  • Har en passion for skuespil og kan fordybe dig i en rolle
  • Besidder situationsfornemmelse og kan bevare roen i pressede øjeblikke
  • Har erfaring med optræden, skuespil, artisteri, rollespil eller lignende (ikke et krav)

Det får du i rollen:
Som en del af vores team vil du modtage:

  • Instruktion til din rolle
  • Kostume
  • Forplejning

Derudover bliver du en del af det fantastiske sammenhold i vores skuespiller-team, der hvert år består af gengangere og andre nye ansigter.

Arbejdstid

Arbejdstiden aftales nærmere. Området er åbent alle dage i efterårsferien fra kl. 14.00 til 21.00. Du skal som skuespiller møde tidligere ind for at forberede kostume og makeup. Der er naturligvis pauser indlagt i arbejdstiden.

Honorar

Honorar aftales individuelt.
Straffeattest kan kræves.

Ansøg nu!

Hvis du er klar til at være en del af vores skræmmende team og sprede rædsel blandt Bakken's gæster i efterårsferien, så send en mail til steen@bakken.dk hurtigst muligt.

Inkludér gerne et billede af dig selv eller endnu bedre, en kort videooptagelse, der viser dit skuespillertalent, samt en kort forklaring på, hvorfor netop du er den rette til jobbet. Husk at oplyse, om du er villig til at bære en helansigtsmaske.

Gør klar til at blive en del af Rædselsdybet på Bakken og bring dine mest skræmmende færdigheder i spil! Skræk og rædsel venter – tør du være en del af det?

Job på Bakken


Stilling

Skuespiller i Rædselsdybet

Periode

12. - 20. oktober i tidsrummet 13.00 - 21.00 

Forretning

A/S Dyrehavsbakken

Ansøgning

Send en mail til steen@bakken.dk

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt og senest d. 2. oktober.

DSC03517-3.jpg

Rædseldybet!

Læs mere om Rædselsdybet lige her

Rædselsdybet
Bakken_Forlystelser_Rutschebanen_Gruppe_voksen_stemning

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE