I 1861 slog en ny teltholder sig ned på Dyrehavsbakken. Det var den 36-årige Johs. L. Andersen (1830-1924). Livet igennem bar han øgenavnet Jøde-Andersen. Det havde han erhvervet, da han tidligere havde været kelner i restaurant ”Jødekælderen” på Højbro Plads.

Jøde-Andersen startede som teltholder på Bakken med et øltelt og en cigarkiosk og åbnede nogle år efter et vokskabinet.

Disse aktiviteter skaffede ham økonomisk grundlag for at realisere sin store drøm: at åbne en stilfuld sangerindepavillon på Dyrehavsbakken. Sangerindepavillonerne var blevet den store mode inde i  København. På sit højeste var der over 120 pavilloner i og omkring hovedstaden.

Bakkens Hvile - Danmarks sidste syngepigepavillon

I sæsonen 1866 slog Jøde-Andersen dørene op til Bakkens første sangerindetelt, ”Sans Souci”, som betyder ”sorgløs”. Som i western-film var facaden en flot udsmykket trækonstruktion med store glasvinduer og dannebrog vejende fra en flagstang på toppen. Men bag denne pompøse facade var selve etablissementet dog kun et rummeligt telt. Pavillonen lå på Bakkens fineste adresse ved ”Store Plæne”.

”Sans Souci” blev fra starten en succes, så Andersen åbnede i 1877 ”Bakkens Hvile” og året efter sangerindepavillonen ”Harmonien”. Alle tre steder kvidrede syngepigerne lystigt i kildetiden. I 1888 var entreen 10 øre, og det i en tid, hvor gennemsnitslønnen for en faglært arbejder var omkring 43 øre i timen.

J.L. Andersen blev en af Bakkens største teltholdere, og andre fulgte hans eksempel og åbnede sangerindepavilloner, bl.a. ”Sommerlyst”.

Syngepigerne gav anledning til megen småborgerlig forargelse. Allerede i 1875 gav politimesteren et reglement for sangerindetelte. Pigerne skulle bl.a. være fyldt 18 år. Dette reglement blev skærpet i 1921, hvor pigernes alder blev forhøjet til 21 år. Der blev indført censur af teksterne, og det blev påbudt, at der forrest på scenen skulle opsættes et ¾ alen højt smedejernsgitter for at hindre nærkontakt mellem pigerne og publikum.

Blandt de folkelige forlystelser var også ”Faldgruben”, hvor en professionelt uforskammet mand prøver at provokere Bakkegæsterne til at skyde ham af pinden med en velplaceret bold.

”Faldgruben” er sammen med ”Kraftprøven” en af de få gamle forlystelser, der har overlevet til vore dage.

Engang var der fem kraftprøver på Bakken, og ikke sjældent sprængte buksebagen på en ungersvend, der forivrede sig, når den skulle ”op og ringe”.

Ordensmagten fik også bedre forhold. I 1870 blev polititeltet afløst af et permanent skur, hvor Friluftsscenen i dag ligger.

Sankthansaften 1883 fejrede Bakken 300-året for legenden om Kirsten Piil. Det blev en strålende succes. Kronprins Frederik (VIII) og andre medlemmer af kongefamilien besøgte, sammen med tusinder af københavnere, det gamle kildemarked. Bakken var ved at blive voksen, og den gamle guldalderuskyld var ved at klinge af.

Bakkens Hvile - Danmarks sidste syngepigepavillon