Bakken søger skuespillere til Bakken After Dark
Bakken søger skuespillere til Bakken After Dark

Skuespiller til Bakken After Dark

Har du et skræmmende monster i maven?

Er du en uforfærdet sjæl, der elsker at sende kuldegysninger ned ad ryggen på folk? Drømmer du om at vække uhygge til live, fortælle historier, og være en del af et unikt horror-koncept? Så er dette job noget for dig!

Vi søger en gruppe engagerede skuespillere til at indtage rollerne som skræmmende skabninger i de to horror-oplevelser Dødskabinettet og Mine-Massakren på Bakken i efterårsferien.

Dette mareridtsunivers tager liv i efterårsferien d. 10.- 18. oktober samt d. 23. til d. 25. oktober – og det er din chance for at være med til at sprede skræk og rædsel (på en god måde) i verdens ældste forlystelsespark.

Rædslerne vækkes i Bakken After Dark!

Bakken After Dark er Bakkens Halloween-koncept for de meget modige.  Tidligere år har gæster i efterårsferien kunne prøve kræfter med bl.a. Mine-Massakren - en stor horrorbane under Rutschebanen. I år udvides konceptet med en horrorforestilling og yderligere to horrorbaner – bl.a. Dødskabinettet, som også søger skuespillere. Læs mere om det hele her!

Hovedoplevelsen i både Mine-Massakren og Dødskabinettet er skuespillerne som har til rolle at skræmme og underholde gæsterne gennem de labyrint-agtige gange.

Er du den rette skuespiller?

Vi mangler en skuespillere til at fylde rollerne i de to horrorbaner. Der er roller til flere aldre, højder og drøjder. Fra tårnende styltegangere til kravlende korpusser. 

Vi forventer dog at du:

  • Er minimum 18 år
  • Har en passion for skuespil og kan fordybe dig i en rolle
  • Besidder situationsfornemmelse og kan bevare roen i pressede øjeblikke
  • Har erfaring med optræden, skuespil, artisteri, rollespil eller lignende (ikke et krav)

Det får du i rollen:
Som en del af vores team vil du modtage:

  • Instruktion til din rolle
  • Kostume

Derudover bliver du en del af det fantastiske sammenhold i vores skuespiller-team, der hvert år består af både gengangere og nye ansigter.

Arbejdstid

Forlystelserne har åbent alle dage i efterårsferien 10 - 18. samt d. 23 - 25. oktober i tidsrummet 18.30 - 22.00. Mødetid senest 17.30. Nogle dage kan det forventes at køen i horrorbanerne skal afvikles færdig, og der kan derfor opleves senere arbejdstider nogle dage.

Honorar

ca. 900 kr. pr. dag, men kan variere afhængig af mødetid m.m.

Ansøg nu!

Hvis du er klar til at være en del af vores skræmmende team og sprede rædsel blandt Bakken's gæster i efterårsferien, så udfyld formularen HER.

Inkludér gerne et billede af dig selv eller endnu bedre, en kort videooptagelse, der viser dit skuespillertalent, samt en kort forklaring på, hvorfor netop du er den rette til jobbet.

Jo flere dage du kan, jo større chancer er der for, at du bliver vores næste monster!

Klik her for at ansøge

Job på Bakken


Stilling

Halloween-skuespiller i efterårsferien

Periode

10. - 18. samt 23. - 25. oktober i tidsrummet 18.30 - 22.00 

Forretning

A/S Dyrehavsbakken

Ansøgningsfrist

Hurtigst muligt

Ansøg nu

BAD2026 Richtext Image

BAKKEN AFTER DARK

Læs mere om horor-forlystelserne lige her

After dark
Bakken_Forlystelser_Rutschebanen_Gruppe_voksen_stemning

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE