I år vender Bakken After Dark tilbage i et nyt og større format med tre horrorbaner og en helt ny gyserforestilling. Nye steder. Nye rædsler. Nye grunde til at holde sig tæt på dem, du kom med.
Der sker noget på Bakken, når mørket falder på. Gå på opdagelse i mørket, og oplev rædslerne i Mine-Massakren, Dødskabinettet, Liv og lemmer og den intense horrorforestilling ONDT. Hvis du tør...
De tre horrorbaner tager dig med ind i mørke gange og uforudsigelige universer, hvor du aldrig helt ved, hvad der venter rundt om det næste hjørne.
Og i Teltet på Bakken venter ONDT – en intens gyserforestilling, hvor grænsen mellem scene og publikum bliver udfordret.
Du vælger selv, hvor langt du tør gå.
Skal du bare have et enkelt gys – eller er du klar til Extreme Experience? Vi har sammensat tre forskellige muligheder:
Enkeltbillet
Skal du kun prøve én af horrorbanerne? Køb en enkeltbillet.
Kombo
Køb en kombobillet og spar penge, hvis du skal prøve alle tre horrorbaner: Liv og lemmer, Mine-Massakren og Dødskabinettet.
Kan kun købes online.
Extreme Experience
Vil du have det hele med? Med Extreme Experience får du adgang til alle tre horrorbaner samt horrorteaterforestillingen ONDT. Fire horroroplevelser. Én aften. Hvis du tør.
Bakken After Dark kan opleves 10.–18. oktober samt 23.–25. oktober.
Kan kun købes online.
Mine-Massakren vender gyseligt tilbage, og inviterer dig med ind i den gamle mine under Bakkens ikoniske Rutschebane. I år er minen STØRRE, ruten længere og rædslerne flere. Bevæg dig gennem mørke gange og forladte arbejdsområder, mens du kommer længere og længere ned under Bakken. Men vær på vagt – du er ikke alene.
Træd indenfor i Dødskabinettet – et gammelt museum fyldt med genstande og historier fra en svunden tid. Men bag de støvede udstillinger gemmer der sig en historie, som aldrig burde være blevet fortalt. Bevæg dig gennem museets mørke gange, forladte rum og ned i dybet under museet. Men pas på – nogle af museets beboere er aldrig flyttet ud.
I skyggen af Spøgelsesslottet gemmer der sig en labyrint, hvor ikke alle finder den samme vej ud, som de kom ind… Når mørket falder på, forlader spøgelserne slottet og sniger sig gennem labyrintens mørke gange. Nogle siger, de bare vil skræmme dig. Andre siger, de leder efter nye liv og lemmer… Så hold hovedet koldt, armene tæt ind til kroppen og find udgangen, før de finder dig.
Der skrues op for uhyggen, når efteråret rammer Bakken. Teltet på Bakken præsenterer i samarbejde med Dystopia Danmarks vildeste gyserforestilling – ONDT. En intens oplevelse, hvor grænsen mellem scene og publikum langsomt forsvinder, og hvor det, der begynder på scenen, ikke nødvendigvis bliver dér.
Nej - der er ikke adgang til horror-forlystelserne med et Turbånd til Bakken, og der skal betales entré ved både horrorbanerne og forestillingen i Teltet. Se vores attraktive tilbud i Bakkens webshop her. Det er også muligt at købe billet ved forlystelserne
Ja - der er levende væsener og skræmmende effekter i både horrorbanerne og forestillingen ONDT, der kun har for øje at skræmme dig fra vid og sans.
Mine Massakren er placeret under Bakkens ikoniske gamle Rutschebane og findes midt på Bakken.
Nyheden Dødskabinettet findes i Ølgod, som i efterårsferien bliver forvandlet til et museum fuld af rædsler.
Nyheden Liv & lemmer ligger til venstre for Spøgelsesslottet.
Forestillingen ONDT spiller i Teltet på Bakken.
Vi anbefaler ikke børn under 12 år at opleve AFTER DARK.
Når man førster gået ind i banerne, er der kun én vej ud. Og forlader man forestillingen, er det ikke muligt, at komme ind igen.
Ja! Del også gerne dine videoer med os @BakkenDK eller med #mitBakken og #horrorpåBakken.
Lommelygter og flash er dog ikke velkommen før forudgående aftale. Send din forespørgsel HER
Det er muligt at købe en enkelt billet til enten forestillingen eller en af banerne, men vi tilbyder også nogle attraktive pakker med gode rabatter. Se alle priser i vores webshop, som du finder her.
Horrorbanerne
Det er ikke muligt at tilgå vores tre horrorbaner i kørestol eller med rollator, da der forekommer flere trapper og trin på ruterne. Vi anbefaler heller ikke at prøve, hvis du er gangbesværet.
Forestillingen ONDT
Der er 2 kørestolspladser til hver forestilling (gulvet, række 16). Bemærk: kun til manuelle kørestole.
Kørestolspladser kan bestilles ved at kontakte Teltet på Bakkens billetkontor for bestilling.
Billetkontoret:
Tlf. 3963 3802
info@cirkusrevyen.dk
Åbningstider:
Mandag lukket
Tirsdag - fredag kl. 12.00 - 15.30
Lørdag - søndag lukket
Ja. En betalende handicappet gæst kan uden beregning få en nødvendig voksen ledsager (+ 15 år) med i Bakken After Dark's tre horrorbaner ved forevisning af et ledsagerkort fra Invalideorganisationernes Brugerservice til billetpersonalet ved forlystelsen.
Der er ikke ledsagerordning til forestillingen ONDT.