Korsbæk by er et område på Bakken, hvor gader og stræder fra Matador-byen er omkranset af bygninger og facader hentet ud af tv-serien, og indrettet med interiør, dekorationer og rekvisitter tro mod Matador-universet. Her kan De opleve den særlige stemning fra Lise Nørgaards klassiker på tematiserede restauranter og byens hyggelige bar. De kan besøge butikker og genopleve musikken samtidig med at De besøger Bakken.
Med byggeriet af byen Korsbæk på Bakken, tilbydes De en helt unik oplevelse, der ikke er set magen til i Danmark før. Korsbæk på Bakken er et tematiseret område, hvor intet er overladt til tilfældighederne.
Mange års forberedelser ligger forud for åbningen af den gamle Matador-by, og alt fra lysestager og tallerkner, til beklædning og interiør er tro mod serien Matador samt perioden omkring selve Matador - nemlig Danmark i 1920'erne og 1930'erne.
Korsbæk er opført som et levende oplevelses- og restaurationsmiljø på Bakken. Korsbæk byen følger Bakkens åbningstider, og som almindelig forbipasserende har De fri adgang til at gå en tur i Algade, hvor De kan betragte de smukke huse udefra, besøge butikkerne samt opleve stemningen i Skjerns Magasin.
Vil du gerne endnu tættere på stemningen fra Matador og se bygningerne indefra med det detaljerede interiør, kan De bestille bord på en af Korsbæks mange restauranter med mulighed for efterfølgende at tage på rundvisning i byen.
En rundvisning i Korsbæk på Bakken er prikken over i'et, når De som spisende gæst besøger Matadors hjemby. Rundvisningen er en mulighed for at få den fuldendte oplevelse af mad, skuespil og nostalgi og giver adgang til de 5 spisesteder i Korsbæk by.
På rundvisningen får I adgang til stuer, spisesteder og bygninger, mens I bliver vist rundt af en guide, som vil fortælle sjove historier og anekdoter om både Matador tv-serien og tilblivelsen af Korsbæk by
Rundvisninger kan købes i kombination med spisning i enten Postgaarden, Katrines Gaard, Lauras Køkken eller
Hos Varnæs.
Yderligere information:
Korsbæk på Bakken
100 kr. pr. person ved tilkøb af menu - kræver forudbestilling
Eventuelt ledige rundvisninger kan købes særskilt på dagen i Korsbæk Informationen for 150 kr. pr. person.
Korsbaek-bakken.dk
Tlf. 3996 0345 - Alle dage kl. 12.00-15.30
Vil De gerne endnu tættere på stemningen fra Matador og se bygningerne indefra med det detaljerede interiør, kan De bestille bord på en af Korsbæks restauranter med mulighed for tilhørende rundvisning i de private gemakker.
Velkommen i Korsbæks store, velbesøgte og mondæne restauration med den helt specielle atmosfære fra Matador i Postgaarden. Lad Dem forføre af den allestedsværende elegance i rummet. Maden i Postgaarden er tilberedt fra bunden af de bedste råvarer og serveres, som man gjorde i 30'ernes Danmark, - enkelt og ærligt. På Postgaarden er det både muligt at nyde en gedigen frokost eller overdådig middag. De har mulighed for at bestille bord på forhånd eller komme ind fra gaden.
Hos den hyggelige Jernbane Restaurant hersker den gæstfri atmosfære stadig. Tag familien med til enten frokost eller aftensmad hos Tjener Boldt. Maden kan både nydes indenfor i den hyggelige restaurant eller på den solrige terrasse udenfor.
Oplev den landlige idyl, når Katrine byder indenfor i sit landkøkken. I Katrines Gaard spises der i køkkenet og i de små rum ved siden af. Oplev livet på landet, og lad Katrine servere sin dejlige, hjemmelavede mad for Dem og de øvrige gæster. Kom på eftermiddagsbesøg og nyd Katrines kaffebord. Til aften serveres der ægte bondekost, når Katrine går i køkkenet. Her bliver maden tilberedt med kærlighed og knofedt. Hun byder på en aften på landet med det hele - et tre retters måltid med rigelig mad, drikke og Matador-hygge i læssevis.
De fleste husker det lune herskabskøkken i underetagen hos familien Varnæs i Korsbæk. Her tilbereder Laura og de andre kokkepiger mad med disciplin og kærlighed.
Oplev livet i det travle køkken, mens De nyder de hjemmelavede lækkerier, som Laura har tilberedt til jer. I Lauras Køkken Køkken er det muligt at få et godt dansk frokostbord med alt, hvad der hører til. Det er også muligt at nyde en hyggelig aften med det hele i herskabskøkkenet i Varnæs' underetage. Her vil blive serveret en tre-retters menu i ægte Korsbæk stil. Det kunne være dejlig suppe med fyld, god gammeldags oksesteg og citronfromage.
Hos Varnæs bliver De inviteret til privat selskab i de smukke stuer hjemme hos selveste Korsbæks bankdirektør. I privaten hos bankdirektør Varnæs er intet overladt til tilfældighederne. De fine møbler er nydeligt arrangeret, tæpperne er banket, og alt står på deres rette plads hos Varnæs.
Til frokost serveres det store kolde bord, hvor der kan nydes adskillige serveringer med klassiske anretninger. De kan også nyde en vidunderlig middag i bankdirektørens smukke stuer. De bydes velkommen af en husets beboere og derefter serveres en fire retters menu med det bedste fra tidens køkken. Hvis De skal have den helt store oplevelse, kan De komme til et overdådigt traktement i Familien Varnæs' private stuer. Maude og Hans-Christian holder af at afholde selskaber, og når de inviterer til festtaffel, er der ingen smalle steder.
I skrædderiet til Skjerns Magasin findes derfor en hyggelig beværtning. Her byder Mads Skjern indenfor. Kig forbi Algades udendørs servering og nyd en kold øl på en varm sommerdag, en dejlig kop kaffe med tilhørende dagens kage, og hvis bølgerne går højt, kan De indtage en forfriskende flyversjus. Drikkevarerne kan både nydes indenfor og ved de udendørs borde i Korsbæks gård.
Duften og smagen af nybagt brød og vidunderligt bagværk. Hos Korsbæks Andelsbageri og Konditori kan De få alt til den søde tand. Om det er bagerens kringle, konditorens fyldte flødeskumskager eller Deres helt egen Korsbæk-kage med nougat og orangesmag. Kagerne kan nydes hos etablissementet eller tages med.
Korsbæk på Bakken er en helhedsoplevelse, hvor dygtige skuespiller hver dag spiller de kendte roller fra serien. Besøg Korsbæk på Bakken og få stimuleret alle sanser, mens De tager en tur tilbage i tiden. Her er der kræset for alle detaljerne, og De får en helt unik oplevelse, hvor mad og omgivelser går op i en højere enhed.
I Korsbæks helt egen butik - Korsbæk Butikken - kan De købe en lille gave med hjem. Gå på opdagelse i alle de fine sager fra tiden dengang og fra tv-serien Matador. På hylderne findes tinlegetøj, paraplyer, kopper og service, byskilte og Korsbæk-beklædning, som alle er oplagte gaver eller måske som et kært minde.
En rundvisning i Korsbæk på Bakken er prikken over i'et, når De som spisende gæst besøger Matadors hjemby.
Rundvisningen er en mulighed for at få den fuldendte oplevelse af mad og nostalgi og giver adgang til de 5 spisesteder i Korsbæk by. På rundvisningen bliver De vist rundt af en guide, som vil fortælle sjove historier om både Matador og Korsbæks tilblivelse. Rundvisninger kan købes i kombination med spisning i enten Postgaarden, Katrines Gaard, Lauras Køkken eller Hos Varnæs. Book en rundvisning allerede i dag! Eventuelt ledige rundvisninger kan købes særskilt på dagen i Korsbæk Informationen for 150 kr. pr. person.
I løbet af sæsonen 2020 vil der være mange events, der afspejler kulturoplevelser og fritidsaktiviteter fra tiden omkring Matador-universet. Følg med her eller på Korsbæk på Bakkens hjemmeside for at holde dig opdateret på årets begivenheder i Korsbæk på Bakken så snart de bliver offentliggjort.
Vi byder velkommen i Korsbæk på Bakken.
Der er som udgangspunkt gratis entré i Korsbæk på Bakken. Her kan du som gæst besøge Skjerns Magasin, Algade og butikkerne.
Hvis du ønsker at se hele Korsbæk på Bakken, dvs. inklusive stuer og spisestederne, kan du som spisende gæst tilkøbe en rundvisningsbillet.
Vi anbefaler at købe billet på forhånd til vores rundvisninger, da de grundet deres popularitet tit er udsolgte på dagen.
Nej, det er ikke tilladt at medbringe sin egen mad og drikkevarer i Korsbæk på Bakken. I stedet vil det være muligt at købe drikkevarer i Algade samt nyde en middag på en af vores 5 restauranter.
Er I en familie med børn under 7 år, anbefaler vi at spise i Postgaarden eller i Jernbane Restauranten. Her har vi specielle børnemenukort med livretter, som vores små gæster sætter stor pris på.