DSC02054.jpg

Silas Holst var med til at skyde Bakkens 442. sæson i gang

Silas Holst var med til at skyde Bakkens 442. sæson i gang.

Traditionen tro blev Bakken åbnet med manér, da verdens ældste forlystelsespark slog portene op til den 442. sæson, hvor æresgæsten i år var Silas Holst, der er med i årets revy, og han var begejstret:

Først og fremmest er jeg utroligt beæret over at få lov til at åbne Bakken, det er en stor ting for mig. Bakken har stor betydning for mig, og da jeg gik på musical/skuespillerskolen, var en af mine drømme at være med i Cirkusrevyen, og det blev jeg som danser et par år. Da jeg blev spurgt om jeg ville med som skuespiller i 2024, var det bare at sige ja. Bakken er bare et dejligt sted at være, og Bakken er lig med sommer, så det glæder jeg mig til.

Ole Andersen er også glad for endelig at være i gang:

Sidste sæson blev trods megen regn en flot sæson. Det var Bakkens 4. største sæson og 1,850.000 gæster lagde vejen forbi BAKKEN. Den kommende sæson bliver som vi kender Bakken med de kendte forlystelser, spil, restauranter og god underholdning, og det er bare bedst når Bakken er tændt

I sæsonen sker der en kæmpe opgradering af Bakken på en række fundamentale områder, der er essentielle for Bakkens fortsatte udvikling og gæsteoplevelser, blandt andet med ny IT-infrastruktur, elforsyning, toiletter, salgskiosker, Rutschebanen m.m. er gennem de sidste år blevet opgraderet. Ved siden af det, er et andet stort projekt i 2024 at Bakkens parkeringsplads nu opgraderes med masser af el-lade standere, som er den af Bakkens projekter om bæredygtighed:

Med knapt 2 millioner gæster om året, har vi både en forpligtelse og en interesse i at vi gør så meget vi kan, så bæredygtigt som vi kan. Vi lægger til hele tiden og hvert år. Det handler både om at gøre det let for vores gæster at være bæredygtige, og så har vi en masse projekter vi sætter i søen hele tiden.  Vi fortsætter med at øge vores sociale engagementer i ”Kampen mod ensomhed”, ”Kræftramte børn” og Julemærkehjemmene, ligesom vi arbejder med Solsikke-ordningen for mennesker med skjulte udfordringer."

Bakken har åbent hele påsken med masser af aktiviteter for familier med blandt andet underholdning fra Ramasjang, Hr. Skæg, MGP og Børste-show. Traditionelt er der godt fyldt op i påsken på Bakken hvor kombinationen af børneunderholdning og masser af forlystelser, krydret med Bakkens enorme udbud af alt til ganen og maven.

Information


Udsendelse

22. marts 2024

Tema

Åbning, Nyheder, Cirkusrevyen

Kontakt

Adm. Direktør, Ole Andersen 
Send mail til Ole@bakken.dk

Kommicel chef, Ulrik Nissen 
Send mail til ulrik@bakken.dk

Læs flere pressemeddelelser

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE