Elsker du gæstekontakt, er du servicemindet og har du lyst til at få det sjoveste arbejde i verdens ældste forlystelsespark? Så er det nu, du skal søge.
På Bakken går vi efter mennesker, der på charmerende og enestående vis skaber gode oplevelser ved altid at give vores gæster den bedste service, hvilket kræver overskud og god energi.
Selvom vi arbejder hårdt i løbet af sæsonerne, gør vi en dyd ud af, at det samtidig også skal være et hyggeligt sted at komme på arbejde. Vi vægter fællesskab og sammenhold højt. Vi er en god blanding aldersmæssigt, hvilket giver en utrolig god gruppedynamik.
Vi hjælper hinanden, hvor der er behov og kræver en fleksibilitet, der selvfølgelig bliver gengældt. Arbejdet kan til tider være hårdt, men det er samtidig også de travle perioder, der føles rigtig sjove.
Fælles for os er, at vi er venlige, serviceminded, arbejdsomme og har et glimt i øjet.
Vi sørger for, at du bliver oplært i de nødvendige rutiner og forventer ikke, at du er verdensmester fra første dag.
Dine kolleger hjælper og støtter dig i udviklingen, så du opbygger dine kompetencer løbende.
Bakken er en sæsonvirksomhed – og vi har travlt.
Som medarbejder i Bakkens Salg & Information – Parkeringsplads bliver du en del af et team, hvor gæsten altid er i fokus, og hvor service, imødekommenhed og et præsentabelt udtryk er en naturlig del af hverdagen.
Din primære opgave er at sælge Bakkens fysiske produkter, herunder turbånd, humørkort m.m. Arbejdet indebærer også løbende gæstekontakt, vejledning og kommunikation med både gæster og kolleger. Vi forventer ikke, at du er ekspertsælger fra dag ét – dine kolleger står klar til at støtte dig, så du udvikler dine kompetencer inden for salg og service.
Der er mulighed for karriereudvikling, og har du interesse for personaleledelse, regnskab og driftsansvar, kan du på sigt forfremmes til Gæsteansvarlig.
Arbejdet som gæsteansvarlig omfatter bl.a.:
Alt arbejde sker i tæt samarbejde med – og med reference til – gæsteservicechefen.
Hos os er ingen dage ens, og du skal trives i et job med varierede opgaver og et dynamisk arbejdsmiljø.
Efter aftale.
Skiftende arbejdstider fra kl. 8.00-23.00 alle ugens dage efter vagtplan i åbningsperioden. Vagterne er på minimum 4 timer. Jobbet er deltid og vagter består primært af tilkaldevagter.
Du skal være min. 16 år i Bakkens Salg & Information, 18 år på parkering.
Vi opfordrer også seniorer til at søge stillingerne
I henhold til overenskomst med 3F.
Straffeattest kan kræves.
Hvis ovenstående har din interesse, og du har lyst til at være en del af vores team, så send en mail med en kort ansøgning samt CV. Du er også velkommen til at sende en videooptagelse af dig selv. Ansøgning sendes til job@bakken.dk. Samtaler afholdes løbende.
Hvis du sender en video, må den max være ca. 1 min. og i videoen bedes du besvare følgende spørgsmål:
Sæsonmedarbejder i Salg og Information samt Parkering.
A/S Dyrehavsbakken
Send en mail til job@bakken.dk
Hurtigst muligt
Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.
Ledige stillinger på Bakken