Sankthans
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
Kapitel 1
Legenden om Kirsten Piil fortæller, at en ung og uskyldig pige en aften i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København.
Hvad hun har lavet der, ved ingen. Måske havde hun været på besøg i landsbyen Stokkerup, der lå på den nuværende slette neden for Eremitageslottet.
Kirsten Piil flakkede hjælpeløst rundt i den mørke skov, da en kilde pludselig sprang ud af en skrænt og viste hende vej mod København.
Historien om dette mirakel bredte sig, og folk søgte kilden for at drikke af det helsebringende vand.
Kirsten Piils Kilde
Der er flere folkesagn om denne Kirsten Piil. Sagn, der pludseligt begynder at blomstre i litteraturen, da guldalderen rammer Danmark. Et af disse sagn fortæller om en uskyldig jomfru, der blev solgt som slave af tyrkerne. Et andet fortæller om en klog kone, der boede i Larsbjørnsstræde i København. Hun solgte helsebringende vand på flasker fra en kilde i Boveskoven. En legende, der falder godt i tråd med traditionen om de hellige kilder.
Når de besøgende ankom til kilden, blev de først slået med gysen og ærefrygt ved synet af de mange krykker, gennemsivede bandager og stokke, som helbredte kildegæster gennem årene havde efterladt.
Herefter ofrede den besøgende ved at kaste en mønt i kilden.
Den blev passet af ”kildekonen” – en klog kone – som de tilrejsende henvendte sig til. Hun fik en skilling og tilspurgte så den tilrejsende, om vedkommende havde medbragt et krus, som ingen havde drukket af før. Det havde den kilderejsende naturligvis. Herefter fyldte kildekonen kruset med kildevand, som den syge drak af. Så bød kildekonen den tilrejsende at knuse kruset, hvorved den syge på symbolsk vis knuste sygdommen.
For at turen skulle være effektiv, måtte den kilderejsende sove ved kilden natten over. Under hovedet skulle patienten have jord fra kilden, som kildekonen havde hentet og pakket ind i et klæde. Denne behandling virkede mod alskens sygdomme og handicap. På den baggrund kan historien om Kirsten Piils helsebringende vand sagtens være sand. Indtil 1859 var drikkevandet i hovedstaden skident og direkte sundhedsfarligt.
Så hellere en klog kones vand på flaske fra en helsebringende kilde.
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
Legenden om Kirsten Piil fortæller, at en ung pige i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København.
Det er Frederik 5., der i 1746 officielt åbner haven og i 1756 giver helt fri adgang til den kongelige Dyrehave.
Bag Kirsten Piils Kilde slog beværtere og gøglere deres telte op, så gæsterne kunne beskænkes og underholdes.
Med grønt løv i hatten drog selskaberne syngende ind gennem De Røde Porte, slog sig ned og pakkede madkurve ud.
Italienske pantomimer bliver ophavet til Bakkens Pjerrot, Mester Jakel Teateret og siden Pantomime Teateret i Tivoli.
Danmarks første dampskib, kaldt ”Plaske-Marlene”, bliver sat i rute mellem København og Bellevue.
I 1840 fik Dyrehavsbakken officiel mulighed for, at teltholderne kunne bygge mere permanente boder.
Syngepigerne gav anledning til megen småborgerlig forargelse. Allerede i 1875 gav politimesteren et reglement for sangerindetelte.
Forholdene på datidens Dyrehavsbakken har været utroligt primitive.
Dyrehavsbakken havde efterhånden udviklet sig til en permanent by af sammenflikkede fjælleboder.
Professor Tribini - Rekommandøren over dem alle, hvis navn stadig lever i ældre Bakkegæsters erindring.
Europas største trærutsjebane, Cirkusrevyens store succes og nyt liv Bakkens Hvile
Bakkesangerinden Cleo og en ung sangerinde ved navn Grethe Sønck kommer til Bakken.
