Sankthans
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
Bakkens kurvede "dame" står klar til brug i 1932
Men tiden krævede fornyelse. Mikrofoner, forstærkeranlæg og nye mekaniske forlystelser begyndte at sætte sit præg.
I 1932 får Bakken sin rutsjebane, dengang Europas største. Den har siden været forlystelsesparkens vartegn. Forlystelsen, hvor kvinder skriger, og mænd indtager stenansigt.
I 1925 åbner ”Radiobilbanen” og i 1935 ”Rodeobanen”, der med sine biler blev en elsket forlystelse.
I 1933 får politiet ordnede forhold, og politivagten får en bygning ved indgangen.
Miss Florens
Samme år ansættes den 42-årige Jeppine Kristine Hansen (1891-1956) som danserinde i ”Sommerlyst”. Hun havde kunstnernavnet “Miss Florens”. Hun påstod, at hun var uddannet i dans, plastik og mimik under Første Verdenskrig, under et kort ophold i Paris, af operamester Stott. Efter en karriere som primaballerina fortsatte hun på Bakken, selv om danseegenskaberne var noget falmede, og hun i øvrigt sang pibende falsk.
Det var også på den tid, at den store og imponerende ”Bakkekroen” opførtes.
Cirkusrevyen, "Solitudevej" og "Den jazzende husmor"
I 1935, hvor kildetiden var udvidet til 121 dage, realiserede en gruppe herrer fra forlystelsesbranchen et nyt tiltag på Bakken, nemlig ”Cirkusrevyen”. Det var den folkekære Osvald Helmuth, restaurationsmanden Oscar Holst, harmonikavirtuosen Herman Gellin og restauratør Carl Petersson. At drive revy i et cirkustelt var skuespilleren Poul Guldagers ide.
Cirkusrevyen - samme placering som i 1935
Det var skovrider Martensen-Larsen, der udpegede stedet, der til vore dage er Cirkusrevyens plads. Dog gjorde Cirkusrevyen i 1945 en afstikker til København. Her stod teltet i resterne af det saboterede Forum på Frederiksberg.
Liva Weel, Elga Olga, Marguerite Viby og mange andre
Men efter krigen var teltet tilbage på Bakken. Her sang elskede Liva Weel, her gjorde Elga Olga i 1953 ”Solitudevej” danmarkskendt, Marguerite Viby kvidrede i 1965 som ”Den jazzende husmor”, Dirch Passer og Daimi kyssede i 1967 i gadedøren.
Stadig en stor succes
Ja, listen over højdepunkter i Cirkusrevyen er alenlang, og revyen fortsætter stadig i dag med succes under Torben “Træsko” Pedersens ledelse.
Nyt liv i Bakkens Hvile
De gamle forlystelser måtte også forny sig. For at holde liv i ”Bakkens Hvile” ansættes i 1938 den erotiske striptease-danserinde La Begonia fra Martinique. Hun bliver en stor attraktion.
Anden Verdenskrig ændrede også Dyrehavsbakken
Men Danmarks inddragelse i Anden Verdenskrig i 1940 ændrede på mange måder den gamle Dyrehavsbakke.
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
Legenden om Kirsten Piil fortæller, at en ung pige i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København.
Det er Frederik 5., der i 1746 officielt åbner haven og i 1756 giver helt fri adgang til den kongelige Dyrehave.
Bag Kirsten Piils Kilde slog beværtere og gøglere deres telte op, så gæsterne kunne beskænkes og underholdes.
Med grønt løv i hatten drog selskaberne syngende ind gennem De Røde Porte, slog sig ned og pakkede madkurve ud.
Italienske pantomimer bliver ophavet til Bakkens Pjerrot, Mester Jakel Teateret og siden Pantomime Teateret i Tivoli.
Danmarks første dampskib, kaldt ”Plaske-Marlene”, bliver sat i rute mellem København og Bellevue.
I 1840 fik Dyrehavsbakken officiel mulighed for, at teltholderne kunne bygge mere permanente boder.
Syngepigerne gav anledning til megen småborgerlig forargelse. Allerede i 1875 gav politimesteren et reglement for sangerindetelte.
Forholdene på datidens Dyrehavsbakken har været utroligt primitive.
Dyrehavsbakken havde efterhånden udviklet sig til en permanent by af sammenflikkede fjælleboder.
Professor Tribini - Rekommandøren over dem alle, hvis navn stadig lever i ældre Bakkegæsters erindring.
Europas største trærutsjebane, Cirkusrevyens store succes og nyt liv Bakkens Hvile
Bakkesangerinden Cleo og en ung sangerinde ved navn Grethe Sønck kommer til Bakken.