Sankthans
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
”Fremtiden er ikke, hvad den har været”
Citatet er tilskrevet den amerikanske skuespiller og komiker, Milton Berle. Her i landet taler vi i nostalgiske stunder om, at ”alt var bedre i de go´e gamle dage” – en knap så finurlig formulering, men den dybere mening er nogenlunde den samme.
Hvordan var de så? De go´e gamle dage… ?
Dyrehavsbakken har en historie, som rækker langt længere tilbage end USA´s. Kimen til Dyrehavsbakken blev lagt længe inden, Mozart og Beethoven lærte at læse noder. Den er ældre end både elektriciteten og Darwins udviklingsteorier.
Bakken er således et skatkammer af enestående og spændende social- og kulturhistoriske fortællinger om danskerne og deres hverdag.
Og da det er i vores historie, at vi finder vores identitet, er der på Dyrehavsbakken ingen optræk til opgør med fortiden. Nærmest tværtimod – vi ønsker at dyrke vores historie.
Byhistoriker Allan Mylius Thomsen skrev i anledningen af 425-året for Bakkens tilblivelse jubilæumsskriftet:
Historien om verdens ældste forlystelsespark
Dyrehavsbakken 1583-2008
Dette jubilæumsskrift bladrer kun lidt i det store materiale, som samlet udgør Bakkens 425-årige historie.
God læselyst!
Besøgende på Dyrehavsbakken tænker nok sjældent på, at de som kildegæster i virkeligheden fejrer sommersolhverv.
Legenden om Kirsten Piil fortæller, at en ung pige i 1583 for vild i den mørke Boveskov nord for København.
Det er Frederik 5., der i 1746 officielt åbner haven og i 1756 giver helt fri adgang til den kongelige Dyrehave.
Bag Kirsten Piils Kilde slog beværtere og gøglere deres telte op, så gæsterne kunne beskænkes og underholdes.
Med grønt løv i hatten drog selskaberne syngende ind gennem De Røde Porte, slog sig ned og pakkede madkurve ud.
Italienske pantomimer bliver ophavet til Bakkens Pjerrot, Mester Jakel Teateret og siden Pantomime Teateret i Tivoli.
Danmarks første dampskib, kaldt ”Plaske-Marlene”, bliver sat i rute mellem København og Bellevue.
I 1840 fik Dyrehavsbakken officiel mulighed for, at teltholderne kunne bygge mere permanente boder.
Syngepigerne gav anledning til megen småborgerlig forargelse. Allerede i 1875 gav politimesteren et reglement for sangerindetelte.
Forholdene på datidens Dyrehavsbakken har været utroligt primitive.
Dyrehavsbakken havde efterhånden udviklet sig til en permanent by af sammenflikkede fjælleboder.
Professor Tribini - Rekommandøren over dem alle, hvis navn stadig lever i ældre Bakkegæsters erindring.
Europas største trærutsjebane, Cirkusrevyens store succes og nyt liv Bakkens Hvile
Bakkesangerinden Cleo og en ung sangerinde ved navn Grethe Sønck kommer til Bakken.