Efter mange år i Tivolis glassal, kan årets store juleforestilling nu opleves i Teltet på Bakken som en to-timers spektakulær musical.
Juleklassikeren af Charles Dickens vil genopstå i nye magiske rammer, når Eventyrteatrets talentfulde unge skuespillere tager dig med på en rejse fyldt med magi, ørehængende sange og forrygende dansetrin.
Forestillingen byder på både gys og grin, når de tre juleånder opsøger den stenrige nisse for at lære ham, at julen handler om gavmildhed og næstekærlighed. Med hjælp fra juleånderne får den nærige nisse mulighed for at besøge både sin fortid og sin fremtid. Smertelige besøg, der får den gamle nisse til at indse, at han har givet afkald på sin store kærlighed og hele sin nissefamilie til fordel for sit umættelige pengebegær.
Køb billetter allerede nu og sikre dig billetter til årets eventyrlige julemusical, der vil få både børn og voksne i den skønneste julestemning.
Forestillingen er to times forrygende familie underholdning og er egnet for alle juleglade eventyrelskere fra 5 år.
Fra 355 kr.
Lørdage og søndage i perioden 30. november – 21. december 2025 kl. 12.00 og 15.00.
Forpremiere fredag den 28. november kl. 16.00.