A/S Dyrehavsbakken søger Økonomiassistent
A/S Dyrehavsbakken søger Økonomiassistent

A/S Dyrehavsbakken søger Økonomiassistent

Danmarks sjoveste arbejdsplads søger Økonomiassistent

Har du lyst til at være en del af det faste team i A/S Dyrehavsbakken, og har du lyst til at arbejde med en bred vifte af forskellige arbejdsopgaver inden for økonomi og bogholderi, så er det måske netop dig, vi står og mangler.

Der er tale om en fuldtidsstilling, der er en central og vigtig rolle i en lille afdeling. Ud over regnskab har afdelingen ansvar for IT og HR samt governance og relationer. Du vil både få selvstændige arbejdsområder, men vil også skulle assistere CFO’en med løsning af opgaver.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Fakturering og bogføring i regnskabssystemet BC365
  • Kontering og videreekspedition af indkomne købsfakturaer i Document Capture
  • Debitorstyring, herunder rykkere samt afstemninger
  • Kreditorafstemninger samt kontakt og betalingsstyring Payment Management
  • Bank- og momsafstemninger
  • Udarbejdelse af løn for både fastansatte og timelønnede i Danløn
  • Import og kontrol af kasserapporter samt løbende afregninger til teltholdere
  • Håndtering og videreekspedition af omsætningsrapporter fra teltholdere til Naturstyrelsen
  • Assistance i forbindelse med udarbejdelse af årsrapporter og dokumentation til revisor
  • Lettere HR-opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Du har god regnskabsforståelse indenfor de ovennævnte økonomifunktioner, samt god erfaring fra lignende stilling og gerne med et strejf af HR og løn
  • Du har god forståelse for IT og er superbruger i Excel, som du kommer til at arbejde med dagligt
  • Du er god til at have mange bolde i luften og bevare overblikket i en travl hverdag
  • Du er struktureret, grundig og arbejder selvstændigt
  • Du arbejder effektivt, tager ansvar, er initiativrig, er god til at prioritere og planlægge dine opgaver
  • Du er humoristisk og imødekommende samt trives godt i et uformelt miljø
  • Du er indstillet på, at der kan forekomme overarbejde, særligt i vores højsæsoner, som er sommer, efterår og jul

Vi tilbyder:

  • En unik arbejdsplads midt i Dyrehaven
  • Et kreativt og engageret team med stor passion
  • Mulighed for at sætte dit præg på Bakken.

Lyder det som noget for dig?

- så send os din ansøgning og CV mærket ”2901 Økonomaassistent” til job@bakken.dk senest d. 10. februar 2026.

Samtaler afholdes løbende. Forventet opstart d. 1. april 2026.

Hos Bakken er vi stolte af at være et sted, hvor mennesker mødes – både som gæster og kolleger. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og vi ønsker at skabe et arbejdsmiljø, hvor alle føler sig velkomne, respekterede og inkluderede. Vi opfordrer derfor til at søge jobbet uanset alder, køn, etnicitet m.v.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte CFO Kim Marsengo: kim@bakken.dk

Om Dyrehavsbakken

A/S Dyrehavsbakken er Bakkens fællesselskab, der tager sig ad administration, drift, økonomi, salg og markedsføring. Vi beskæftiger ca. 20 fastansatte og 100 sæsonansatte.

Bakken er et stærkt brand. Bakken er verdens ældste forlystelsespark og rummer en fantastisk kulturhistorie og har en placering midt i den fantastiske natur i Jægersborg Dyrehave, som er på UNESCOs verdensarvsliste. Bakken har hvert år har ca. 2 mio. gæster og består af 50 teltholdere fordelt på 150 forretninger.

 

Job på Bakken


Stilling

Økonomiassistent

Forretning

A/S Dyrehavsbakken

Ansøgning

send os din ansøgning og CV mærket ”2901 Økonomaassistent” til job@bakken.dk

Ansøgningsfrist

10. februar 2026

Bakken_Forlystelser_Rutschebanen_Gruppe_voksen_stemning

Job på Bakken

Er du vores nye kollega? Her finder du et bredt udvalg af sjove og spændende job, der spænder fra sommerferiejob til tjenerjob og lederjob. Find dit nye job på Bakken.dk og søg ledige job direkte på sitet.

Ledige stillinger på Bakken

#MITBAKKEN

Køb turbånd online og spar! KØB ONLINE