Verdens ældste forlystelsespark bekæmper ensomhed
Ensomhed er en følelse, der opstår, når et menneske ikke får opfyldt sit sociale behov. Det er beregnet at ca. en halv million danskere oplever følelsen af ensomhed - og heraf er de 220.000 unge mennesker mellem 16-25 år.
Ensomhed er i dag en folkesygdom i Danmark. Faktisk føler 22% af de unge i Danmark mellem 16-25 år sig ofte eller altid ensomme. Denne følelse kan risikere at få alvorlige konsekvenser for den unge, da langvarig ensomhed kan føre til selvskade, angst, depression og selvmordstanker.
Vi har alle brug for relationer til at opfylde vores sociale behov og få følelser som ensomhed ud af kroppen. Nogle unge har udelukkende brug for en eller to gode venner, mens andre har behov for at være en del af en større gruppe.
Bakken er et synonym for fællesskab, hvor der er plads til alle. Her er friheden til at være - og rammerne leverer lys til krop, sjæl og forstand.
Der kommer mange unge gennem verdens ældste forlystelsespark årligt, og for en kort stund skaber vi det modsatte af ensomhed: Et trygt rum i fantastiske rammer, hvor de sociale behov bliver opfyldt!
På Bakken har vi udarbejdet en masse spændende projekter i Kampen mod ensomhed, som har til formål at hjælpe unge, med at komme ud af den dårlige spiral og tilbage på rette kurs.
I samarbejde med vores mange partnere, har vi udviklet projektet, som byder på flere events og aktiviteter, der skal bekæmpe ensomheden.
(Kilde: Ventilen)
For bedst muligt at bekæmpe ensomheden, har Bakken oprettet Bakkens Ensomhedspulje, som er en pengepulje, der benyttes til donationer og tiltag i kampen mod ensomhed i Danmark.
Bakken har altid hjulpet og støttet masser af projekter, der hjælper forskellige samfundsgrupper, det kommer vi stadig til at gøre. Dog indtræder Bakken nu med en mærkbar indsats i kampen mod ensomhed med et nyt initiativ.
21. december 2021
Kampen mod ensomhed, nyt tiltag, samarbejde
Kommerciel Chef, Ulrik Nissen
For kontakt, presse@bakken.dk
Bakken træder ind i kampen mod ensomhed, da alt for mange danskere og deriblandt de unge føler sig ensomme for ofte. Dyrehavsbakken har de perfekte rammer og muligheder, for at lave sociale event, som skal forebygge følelsen af ensomhed - og derfor føler vi en pligt for netop, at skabe disse arrangementer, så vi formindsker ensomhed i Danmark!
Vi kan aldrig være for mange, der bekæmper ensomhed i Danmark! Derfor skal du eller din virksomhed være velkommen i kampen.
Kontakt os gerne med hvem du/I er og hvordan du/I kan støtte projektet. Skriv en mail til Bakken@Bakken.dk.
Vi glæder os til, at starte en dialog med jer :)
Bakken bekæmper ensomhed med to konkrete tiltag: Sociale arrangementer og Bakkens Ensomhedspulje.
Bakken planlægger og afvikler flere sociale arrangementer for år 2022, som har til formål at bekæmpe ensomhed i Danmark. Rammerne for disse arrangementer skal indbyde til socialt samvær imellem de mange deltagende Bakkengæster, så de får opfyldt de sociale behov i verdens ældste forlystelsespark.
Bakkens Ensomhedspulje er oprette med det klare formål, at indsamle penge, som doneres til kampen mod ensomhed i Danmark.